top of page

 

BEVAR MIG VEL

en audiovisuel vandreforestilling

2012, Bellahøj

 

Iført høretelefoner bliver publikum inviteret med på en helt særlig 3D-lydrejse tilbage til 50′erne, ned gennem trappeopgangens ekko, hen over det ensomme friluftteater og ud på kanten af den boblende gryde fyldt med gule ærter. Bevar mig vel både handler om og finder sted på Bellahøj. Publikum ledes rundt af en såkaldt audioguide, der undervejs på turen fortæller om området, bygningerne og selve projektet 'Bellahøjhusene' – Danmarks første skyskrabere. 

 

Men ind imellem må audioguiden vige pladsen i publikums øregange for Selmas stemme. Selma har boet på Bellahøj siden husene blev opført i 50′erne. Som et sidste vidnesbyrd, før hun nu nødtvungent må forlade Bellahøj, fortæller og genoplever Selma dansen, kjolerne og de fester, der har defineret hendes liv, og de mange minder bliver i stigende grad vakt til live både lydligt og visuelt. 

 

Selma er en fiktiv kvinde, hvis livshistorie er skabt på baggrund af vidnesbyrd fra nogle af Bellahøjhusenes første beboere. Bevar mig vel er en rørende og sanselig teatervandring ind mellem de himmelstræbende og betongrå Bellahøjhuse og deres ufortalte historier.

 

Forestillingen er en del af Golden Days Festival 2012.

SPILLESTED / Bellahøj

VARIGHED / ca. 1 time

SPILLETID / 14. -18. sept. kl. 19.30 og 21.00 & 19. - 22. sept. kl. 19.15 og 20.45

PERFORMERE / Nanna Schlander Birksholm, Rasmus Rohde, Louise Pøhler, Lene Kreilgaard

DANSERE / Rute Sanches, Nancy Pedersen, Natasja Mia Yde Rasmussen, June Moritzen, Maja Dueholm 

SKUESPILLER OG LYD / Bodil Sangill, Astrid Hansen Holm, Zinninni Elkington, Alexandra Moltke, Selma Svensson

KONCEPT OG MANUSKRIPT / Astrid Hansen Holm, Kathrine Lund, Sandra Boss

ISCENESÆTTELSE / Kathrine Lund

LYDDESIGN OG TEKNIK / Sandra Boss

INSTALLATION & KOSTUME / Katrine Würtz Hansen og Ina Hjorth Jacobsen

DRAMATURG / Astrid Hansen Holm

PR / Malou Louise Lindblom

PRODUKTIONSLEDER / Therese Würtz

KOREGRAF / Maja Dueholm

AFVIKLER / Sofie Hvass, Nuria Hissabu

STØTTET AF / Brønshøj-Husum lokaludvalg og Københavns Kommune

bottom of page